1 NAVN
1.1 Foreningens navn er Pensionstillæg uden for Europa.
2 Hjemsted
2.1 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune, c/o Lund Elmer Sandager advokatpartnerselskab, Kalvebod Brygge 39-41, 1560 København V.
3 Formål
3.1 Foreningens formål er at udføre frivilligt ulønnet politisk arbejde for herigennem at påvirke den politiske proces ved at få ændret forbuddet for danske borgere med ret til folkepensionstillæg mod at modtage folkepensionstillæg uden for EU/EØS.
§ 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.
Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet (udenfor EU/EØS) efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension bortset fra førtidspensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.
Det er denne paragraf, der forskelsbehandler pensionister, som bosætter sig uden for EU/EØS området, og dermed fratager os det frie valg til selv at vælge, hvor vi vil bo og forfølge vores drømme.
Uanset hvilke grunde den enkelte måtte have og uanset, hvor i verden drømmene fører hen.
Du er altid velkommen på vores Facebook side "Pensionstillæg udenfor Europa"., hvor vi nu har over 2500 følgere og der kommer nye til dagligt. Her finder du de seneste nyheder om vores mange forskellige tiltag. Du er også meget velkommen til at deltage i debatten om hvordan vi bedst kan nå vores mål.
HAR DU ET PROBLEM HJÆLPER VI GERNE MED DET OGSÅ. SKRIV TIL VORES FACEBOOK OG VI GØR HVAD VI KAN FOR AT HJÆLPE ALLE DER ER STØDT PÅ PROBLOEMER I FORBINDELSE MED DERES PENSION OG OPHOLD I UDLANDET
I marts 2021 stillede Karina Adsbøl (DF) følgende spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S):
Vil ministeren redegøre for, om det vil betyde en ekstra udgift eller en besparelse for samfundet, hvis en folkepensionist af helbredsmæssige årsager fx vil bosætte sig i eksempelvis Thailand eller Spanien og fortsat bevarer sit pensionstillæg?
Desværre svarede ministeren ikke på det konkrete spørgsmål om den åbenlyse besparelse der vil være for samfundet. Du kan se det fulde svar ved at klikke på linket her.
Svar fra beskæftigelsesministeriet oktober 2019
Generelt kan vi fortælle, at det som hovedregel er en betingelse for at få udbetalt dansk folkepension, at man har fast bopæl i Danmark. I pensionsloven er der dog en række undtagelser, som betyder, at man med fast bopæl i udlandet i visse tilfælde kan få udbetalt dansk pension. Hvis man er omfattet af undtagelserne, kan man modtage folkepensionens grundbeløb, selv om man bor i udlandet. Men man kan ikke få udbetalt folkepensionens pensionstillæg i udlandet, bortset fra i EU/EØS-lande og Schweiz.
Formålet med folkepensionen er at sikre, at pensionister bosat i Danmark har et rimeligt forsørgelsesniveau. Grundbeløbet skal dække den basale forsørgelse, mens pensionstillægget skal dække de almindelige leveomkostninger for pensionister med ingen – eller kun få – økonomiske midler udover folkepensionen. Det er dels på den baggrund, og dels ud fra en rimelig prioritering af samfundets ressourcer, et flertal i Folketinget har fastsat folkepensionens størrelse. Pensionstillægget er tilpasset leveomkostningerne i Danmark, og det er af denne grund, at man som udgangspunkt ikke modtager det, hvis man ikke er bosiddende i Danmark.
Venlig hilsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A | 2300 København S
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72A | DK-2300 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Til: Beskæftigelsesordførerere for alle partier
Vedr. Pensionslovgivningen Paragraf 3, stk. 5.
Pensionstillæg til folkepensionister, der ønsker at bo udenfor Europa (EU/EØS)
På grund af gældende regler I pensionslovgivningen er danske folkepensionister, uden anden indkomst end folkepensionens forskellige dele, frataget muligheden for selv at vælge, hvor i verden de vil bo.
Ønsker man at bosætte sig permanent udenfor Europa, mister man pensionstillæg samt alle øvrige tillæg og rettigheder, som en herboende eller bosat i Europa er berettiget til.
Vi vil gerne høre hvilke argumenter dit parti har for at fastholde denne forskelsbehandling, eller naturligvis om du vil være åben for at se på om denne regel bør ændres.
I et nyligt svar fra Beskæftigelsesministeriet fremføres to årsager:
1: Pensionstillægget er tilpasset leveomkostninger I Danmark.
2: En rimelig prioritering af samfundets ressourcer.
Ad 1: En folkepensionist kan frit tage pensionstillæg med til for eksempel Bulgarien eller et andet EU-land, hvor leveomkostninger er betydeligt lavere end i DK og samtidig bevare retten til at benytte det danske sundhedssystem samt modtage ældrechek efter de gældende regler med hensyn til indkomst og formue.
Ad 2: Vælger en folkepensionist der I mod at udrejse permanent til et land udenfor Europa, har vedkommende udelukkende ret til folkepensionens grundbeløb og skal selv afholde alle udgifter til for eksempel sundhedsrelaterede udgifter og ældrepleje. Penge som det danske samfund sparer sammen med en række andre udgifter for den enkelte såsom boligtilskud, medicintilskud, tandlægehjælp osv.
Altså: Bliver pensionisten I Danmark, fordi han eller hun ikke har økonomisk mulighed for at udrejse permanent, modtager han eller hun alle ydelser. I tilfælde af at reglerne blev ændret, ville han eller hun få sit pensionstillæg med – men altså spare samfundet for alle andre udgifter. (se bilag 1) Det er svært at forstå, hvordan det ikke vil være et plus på kontoen for de samfundsmæssige ressourcer.
Som det er nu, er det ikke muligt at leve I lande udenfor Europa kun med grundbeløbet som økonomisk basis. Alene tegning af en sundhedsforsikring vil sluge hovedparten af det udbetalte beløb efter skat, som fortsat betales til Danmark
Mange vælger derfor at pendle frem og tilbage med 6 måneders intervaller, hvilket giver ret til at modtage grundbeløb, pensionstillæg, ældrechek, boligstøtte samt bevare tilknytningen til det danske sundhedssystem.
Igen: Vi har svært ved at forstå, hvorfor partierne ikke kan se fordelene ved at lempe på lovgivningen, og give den enkelte mulighed for selv at vælge og dermed højne sin livskvalitet. Som det er nu, modtager et stort antal folkepensionister alle tillæg og har alle rettigheder, men er tvunget til at rejse frem og tilbage til et land udenfor Europa, hvor de måtte ønske at opholde sig. Giver man mulighed for at medtage pensionstillægget udenfor Europa ved permanent udrejse, sparer samfundet alle andre udgifter. Og tillægget ville man jo få alligevel.
Vi vil gerne bede dig besvare følgende spørgsmål:
A: Hvad er dit partis holdning til at overveje at ændre på reglerne som foreslået?
B: Hvad ville det kræve for at dit parti ville tage en ændring af reglerne op I folketinget?
Hvis det ikkeer noget I vil overveje eller kunne tænkes at foreslå I folketinget:
C: Hvad er så dit partis primære argument for ikke at ville give pensionister, der udelukkende har folkepensionen, samme ret til selv at bestemme, hvor i verden de vil bo, som pensionister med en bedre økonomi har.
D: Hvilken rolle spiller politiske hensyn I forhold til økonomiske hensyn I relation til dit partis holdning?
E: Hvilken rolle spiller den generelle udlændingepolitik ind i jeres holdning (siger I for eksempel nej for at undgå at indvandrere, der har optjent ret til folkepension af en eller anden størrelse, skal rejse tilbage til hjemlandet med både grundbeløb og pensionstillæg?)
Vi håber meget, at du vil svare på disse spørgsmål, så vi kan få en bedre forståelse af, hvorfor der tilsyneladende ikke er politisk vilje eller ønske om at give alle pensionister lige ret til at bestemme over sit liv som folkepensionist. Vi vil offentliggøre jeres svar på vores hjemmeside
NB: Vi har på nuværende tidspunkt fået et svar fra DF’s ordfører på området, Bent Bøgsted, som meddeler at DF ikke ønsker at medvirke til at ændre på reglerne og ikke vil oplyse hvorfor.
Udregninger til brug for vurdering omkring økonomien for en folkepensionist boende i Danmark samt anslået besparelse ved permanent udrejse med pensionstillæg.
Kilde Ældresagen (2019) hvad angår folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, ældrechek samt boligstøtte.
De øvrige ydelser er frit anslåede
Forudsætning for modtagelse af ydelser: Formue- samt indkomstgrænser er overholdt. Beregning viser indtægtsforhold for en pensionist uden ekstra indtægter, der I givet fald vil blive modregnet I pensionstillæg samt tilskud.
Enlig mdl ydelse årlig ydelse årlig ydelse i alt
Grundbeløb 6.327 75.924
Pensionstillæg 6.923 83.076
Ældrecheck 17.600
Årlig skattepligtig ydelse 176.600
Boligydelse 4.045 48.540
Varmehjælp 500 3.000
Hjemmehjælp 2.000 24.000
Sundhedsudgifter 3,800 45.600
Årlige skattefri tilskud 121.140
Total udgift (indkomst) 297.140
Anslået besparelse ved udrejse med pensionstillæg: 120.000 kroner årligt. Lægges hertil ældrechek, som vi umiddelbart, men ikke nødvendigvis, er parate til at opgive, giver det en samlet årlig anslået besparelse på knap 140.000 kroner ved permanent udrejse. Dette tal er som angivet anslået ud fra en gennemsnits vurdering, men det vil formentlig være jævnt stigende efterhånden, som en pensionist kommer op I årene med øgede sundheds og pleje udgifter til følge.
Vi har her udelukkende set på de økonomiske vilkår for enlige pensionister. Forholdene for ægtepar vil være lidt anderledes med hensyn til ydelsen, men det samme med hensyn til besparelser.
Copyright © 2019 Foreningen Pensionstillæg udenfor Europa - All Rights Reserved.
We use cookies to analyze website traffic and optimize your website experience. By accepting our use of cookies, your data will be aggregated with all other user data.